Søg om tilskud til deltagelse på BusinessCamp 

Iværksætterpuljen

Businessudviklingsforløb med indlagt deltagelse i BusinessCamp

Du har nu en fantastisk mulighed for over 5 moduler at udvikle din virksomhed til en veldrevet forretning.

Kompetenceudviklingsforløbet for nye og etablerede iværksættere, der er klar til at tage styringen i eget liv og egen biz.

Hele forløbet koster 15.000 kr. + moms, – og med 80% i tilskud, – koster det dig 3.000 kr. + moms for ALLE 5 MODULER IALT 😲😲😲

Forløbet har 5 moduler – eksempelvis

l

Modul 1:

Bliv personlig effektiv

Modul 2:

Få styr på strategien

Modul 3:

Kend dig selv

Modul 4:

BusinessCamp

Modul 5:

Hold fast

Businessudviklingsforløbet har en varighed af 6 uger.

Modulerne 1, 2, 3 og 5 består af 2 timers

undervisning/sparring/udviklingsassistance pr. modul,

mens modul 4 består af campdeltagelse.

Rækkefølgen af modulerne kan aftales individuelt.

Hele forløbet koster 15.000 kr. + moms.

Udviklingsforløbets indhold

Et businessudviklingsforløb kan se ud som nedenstående, men du har også mulighed for at “bygge” dit eget forløb, hvor modulerne tilpasses dig og din virksomheds aktuelle udfordring. 

F.eks. kan du bytte et eller flere af de viste moduler ud med et eller flere andre emner – dog kan modulet med campdeltagelse ikke skiftes ud.

l

Modul 1:

Bliv Personlig Effektiv og nå mere i din virksomhed

Modulet giver dig en indgående viden om elementerne i Personlig Effektivitet: Introduktion til Personlig Effektivitet, Overblik & Overskud, Planlægning & Prioritet, Overspringshandlinger & Vaner, Undgå afbrydelser og skab større performance, Orden i kaos.

Modul 2:

Få styr på strategien – work-life balance

Modulet lærer dig en tre-trins model, der gør det muligt for dig at skabe overblik, retning og handling på dit arbejdsliv såvel som dit privatliv, så du kan fungere som et helt menneske med plads til egne værdier.

Modul 3:

DISC – kend dig selv og styrk din virksomhed

Modulet giver dig indsigt i dine styrker og svagheder gennem en intensiv DISC analyse, der giver viden om, hvordan din personlighed påvirker din virksomhed og hvor du med fordel kan optimere din personlige indsats for at få en bæredygtig virksomhed.

Modul 4:

BusinessCamp – Businessudvikling i praksis

Modulet består af deltagelse på en 4-dages BusinessCamp, hvor du samme med andre selvstændige har 100% fokus på forretningsudvikling, netværksskabelse og optankning på værdifuld og brugbar viden, du kan implementere i din virksomhed.

Modul 5:

Hold fast med en handleplan – virksomheden på skinner

Modulet samler op og skaber struktur så du har en klar handleplan for de kommende aktiviteter, indsatsområder, deadlines og handlinger i din virksomhed, så du trin for trin sikrer implementering af dine indsigter i businessudviklingsforløbet, og du dermed får en virksomhed, der kører på skinner

Eksempler på andre moduler du kan udskifte til

Du må også meget gerne foreslå andet indhold til et modul, som du står og mangler.

Med andre ord, er forløbet meget fleksibelt og individuelt, og tilpasses din helt specifikke situation.

– Forretningsplan 

– Forretningsstrategi 

– Personlig gennemslagskraft, der gør dig tryg ved præsentationer og møder

– Grafisk facilitering

– Stresshåndtering 

– Strategisk planlægning og effektuering

– Coaching på forhindringer, der står i vejen for din businessudvikling 

– Effektiv med Outlook

Iværksætterpuljen støtter kompetenceudvikling for iværksættere

Iværksætterpulje, der administreres af Erhvervshus Sjælland, men er gældende for hele landet, har i øjeblikket åben for ansøgninger. Du kan søge om deltagelse på kurser og efteruddannelsesforløb, der giver dig (og din virksomhed) et kompetenceløft. 

Der kan søges om op til 80% af en kursusudgift – dog max. 25.000 kr. 

At deltage på BusinessCamp og kompetenceudviklingsforløbet, som campen ingår i, giver dig styrkede kompetencer indenfor
Personlig Effektivitet, planlægning, virksomhedsdrift, personlig udvikling og virksomhedsstrategi.

 

Krav for at søge Iværksætterpuljen 

– Dit CVR nummer skal være under 5 år gammelt.

– Du må max have 5 ansatte i virksomheden.

– Det er dig, som ejer at virksomheden, der skal søge om støtte til din kompetenceudvikling.

– Kurset eller forløbet du søger til, må have en varighed af højest 6 uger.

– Du skal i første omgang selv dække det samlede beløb for kompetenceudviklingen, men du får op til 80% af udgiften refunderet fra puljen efter endt deltagelse på campen, såfremt din ansøgning er godkendt. 

Sådan søger du Iværksætterpuljen

1. Du henter og udfylder ansøgningsskemaet hos Iværksætterpuljen – husk at læse kravene grundigt. Alle krav skal opfyldes for at komme i betragtning.

2. Du formulerer din opgavebeskrivelse, hvor du skal redegøre for, hvilken form for kompetenceudvikling du/virksomheden ønsker dig og har brug for. 

3. Du indhenter tilbud fra min. 2 udbydere af den ønskede kompetenceudvikling/kursus/forløb

4. Du indsender ansøgning og tilbud til Iværksætterpuljen. 

Jeg hjælper dig gerne med din ansøgning

Er det noget for dig at søge Iværksætterpuljen om deltagelse på en BusinessCamp, så hjælper jeg dig gerne. 

Dette skal vi afklare:

– Du skal kontakte mig for at få tilsendt tilbud på kompetenceudvikling og deltagelse på en BusinessCamp.

– Du skal kontakte en anden udbyder af et lignede forløb og få et tilbud herfra. 

– Vi skal definere kompetenceudviklingens indhold – og beskrive dette i ansøgningen

– Du skal sende ansøgningen.

 

Det skal du vide om BusinessCamp for at ansøge Iværksætterpuljen

– BusinessCamp er et fagligt uddannelsesforløb for iværksættere, der er klar til at rykke deres virksomhed til næste niveau.

Campen giver dig øgede kompetencer indenfor Personlig Effektivitet, planlægning, virksomhedsdrift, personlig udvikling og virksomhedsstrategi. Desuden vil du også kunne lære om markedsføring og kundetyper.

– Næste BusinessCamp afholdes lørdag den 13. november kl. 17 til onsdag den 17. november kl. 10.

Pris for businessudviklingsforløbet inkl. camp med betalt forplejning og enkeltværelse er 15.000 kr. + moms.

Om din campvært, Rikke Bech Skougaard 

Rikke Bech Skougaard er en erfaren virksomhedsejer, der har drevet selvstændig virksomhed siden 2013.

Rikke er ekspert i Personlig Effektivitet og Optimering og rådgiver iværksættere indenfor forretningsudvikling. 

Rikke har i 17 år været produktionschef i virksomheder med op til 100 medarbejdere, og kører landet tyndt for at hjælpe og assistere virksomheder, der vil optimere processer og personer samt holder foredrag om Personlig Effektivitet. 

Herudover er Rikke bestyrelsesmedlem i flere virksomheder, sidder i repræsentantskabet for Middelfart Sparekasse, er rådgiver for Faaborg-Midtfyn Kommune vedr. deres virksomhedspraktik-indsats ligesom hun bistår virksomheder med rekruttering og personlighedsanalyser.