Undervisere BusinessCamp 

Glæd dig, – her kan du løbende læse mere om de undervisere, der kommer / har været på BusinessCampen.

Mød underviserne

 

Afhængig af, hvilken camp du deltager på, vil du opleve forskellige undervisere. Læs derfor herunder, hvilke undervisere, der besøger hvilken BusinessCamp, og vælg derefter den camp, der matcher dine ønsker og behov bedst. 

Lidt om Rikke:

Jeg elsker at rykke mennesker, og se dem få “følelsen af YES” – det er så livsbekræftende 🤩.

Udvikling af dig og din virksomhed

Rikke Bech Skougaard, Selvstændig hos Hybjerghus Optimering

Underviser på alle camps i DISC Personanalyse, Personlig Effektivtet og Strategi for dit arbejds- og privatliv.

Certificeret ICF-coach samt certificeret i Extended DISC Personanalyser siden 2008.

Som en del af campen får du din helt individuelle Extended DISC Personanalyse

Extended DISC er en meget kendt og anvendt personanalyse, der bygger på William Moulton Marstons teorier fra 1928 om menneskers adfærd i organisationer. 

På campen kommer du til at bruge din DISC Personanalyse i udviklingen af dig selv, dine mål – og din kommunikation.

Rikke er tillige passioneret omkring Personlig Effektivitet, og har skrevet en bog om emnet – se den her.

På BusinessCampen får du lært nogle helt konkrete og praktiske værktøjer indenfor Personlig Effektivitet, så du kan styrke din oplevelse af at bruge din tid optimalt.

Den røde tråd igennem hele campen vil være fokus på, hvad fremtiden skal indeholde ifht. dig og din virksomhed. Når campen er slut, vil du stå med en handlingsplan, der viser dig vejen frem.

 

Lidt om Christine:

Karlshøj & Co designer forandringsprocesser, og visualisere læringsprocesser i organisationer. Jeg tilbyder også VandreCoaching for ledere og virksomhedsejere.

Naturen med på arbejde

Kristine Karlshøj.Konsulent, facilitator og vandrecoach hos Karlshøj & Co 

Underviser på campen i Alicante juni 2024 (online).

Det er videnskabelig bevist, at naturen gør os mindre stressede og giver os mere arbejdsglæde.

Der er ingen grund til IKKE at inddrage naturen i din arbejdsdag. Fordelene er større end du aner.

På dette foredrag får du 3 geniale tips til hvordan du i praksis får inddraget naturen i din hverdag. Som bonus får du tip til hvordan vandring kan blive din nye bedste ven – også som personlig udvikling.

 

 

A-kasse og selvstændig, hvordan er jeg sikret?

Claus Jeppesen, Erhvervskonsulent hos Frie

Underviser på campen i Alicante juni 2024 – online.

Vil du vide, hvordan du er sikret økonomisk som selvstændig?

Claus gennemgår reglerne for selvstændige i forhold til a-kasse, sygedagpenge og efteruddannelse.

Få det reelle indblik i hvordan du er sikret og at godt kan give mening at være medlem af en a-kasse”

Lidt om Claus:

Jeg brænder for at hjælpe selvstændige med et godt råd, viden og deler gerne mit eget netværk.

Virksomhed – pligter og meget mere

Ole Stampe. Stampe Revision

Underviser på campen i Alicante juni 2024 (online).

Det kan være en stor mundfuld at drive en solo-virksomhed – for der er mange regler og ting, du skal være opmærksom på. 

I dette foredrag til du få viden om de pligter, du som virksomhedsejer har i forhold til Skat, Moms, banker samt Finans- og Erhvervsstyrelsen. 

Det hele fortalt ud fra et iværksætter-standpunkt.

Find notesbogen frem!

Lidt om Ole:

Med 15 års erfaring fra arbejdet hos SKAT samt 7 års erfaring i arbejdet med økonomifunktioner i store og mellemstore virksomheder, har Ole styr på regelsæt og lovgivning som enhver soloselvstændig bør kende.

Få succes med din markedsføring – med kundetyper

Rikke Dunne, Passion for Projekter

Underviser på campen i Alicante juni 2024 (online).

Halter din kommunikation og har du svært ved at “naile” din målgruppe er metoden Emotionelle Kundetyper® noget for dig!

Kundetype-metoden giver dig viden om, hvad der skaber købelyst hos dine kunder – og ved at benytte metoden, kan du tilpasse din formidling, så du tiltrækker flere at den type kunder, du elsker at arbejde med. 

Foredraget er en præsentation af metoden, så du lærer de grundlæggende kendetegn for hver af de 4 kundetyper at kende – og du vil vide, hvordan metoden kan gøre din markedsføring mere konkret og vedkommende.

Lidt om Rikke:

Virtuel assistent, tekstforfatter og certificeret specialist i Emotionelle Kundetyper® og kundetypetekster. Hjælper soloselvstændige med online kommunikation, markedsføring, planlægning og administrative opgaver – herunder GDPR.

Kristine Karlshøj

Lidt om Jette:

Indehaver af WebsitterService, hvor hun laver hjemmesider og underviser i online markedsføring, bl.a. sociale medier. Driver WP klubben om WordPress og hjemmesider for soloselvstændige. Udover at vide en masse om WordPress, er Jette uddannet i Emotionelle Kundetyper ®

Nej, du skal ikke være tilstede på alle sociale medier!

Jette Drøger WebsitterService og WP klubben

Underviser på campen i Alicante 2023 (online) og campen november 23 (Blåvand).

Bliver du også frustreret, når du endnu engang ikke nåede at lave opslag og videoer på TikTok, Instagram, Facebook, LinkedIn, Snapchat, YouTube, Pinterest, Twitter…

Du har sikkert også fået forskellige markedsføringsråd fra forskellige eksperter. Resultatet er, at du er usikker og forvirret på et højere plan. Din virksomhed skal jo også drives og al den markedsføring tager tid.

Der er en sikker vej til at vælge, hvilke sociale medier du skal bruge i dit markedsføringsmix. Den hedder Emotionelle Kundetyper®.

På BusinessCampen vil du få en basisteori om de 4 kundetyper, lære hvilke sociale medier hver farve foretrækker og lidt om, hvordan du skal kommunikere til hver enkel kundetype på de forskellige medier.

Bemærk; du lærer ikke, hvilken kundetype du skal arbejde med i netop din virksomhed.

10 grundlæggende trin i fundraising-processen

Rikke Dunne, Passion for Projekter

Underviser på campen i Blåvand 2023 (online).

Viden om fundraising kan være en god ting at have med i bagagen som selvstændig – særlig, hvis du ønsker at søge midler til at udvikle din virksomhed eller opnå kompetenceudvikling til dig selv.

Måske ønsker du også at indgå samarbejder med foreninger, kommuner el. lign. og søge midler til at udføre jeres projekt.

Der er flere trin i en fundraising-proces, og i dette oplæg får du de 10 grundlæggende trin, der får et fundraising-hjul til at rulle. 

Følger du dem, kommer du sikkert rundt om alle elementer i en fundraisingproces – både, når du søger små som store puljer. 

Lidt om Rikke:

Virtuel assistent, tekstforfatter, sparringspartner og fundraiser. Hjælper soloselvstændige med online kommunikation, markedsføring, planlægning og administrative opgaver – herunder GDPR.

Kristine Karlshøj

Er TikTok interessant for dig?

Elisabeth Amalthiea Delrey, influencer på Tiktok

Underviser på campen i Blåvand, 2023.

I Danmark bruger over 3 millioner mennesker Tiktok, og store brands er allerede tilstede.

På campen får du indblik i, hvad du som iværksætter kan gøre for at vækste din profil på Tiktok – og du får en intro i at bruge mediet bedst muligt.

Du får svar på, hvad der skal til, for at en video får større sandsynlighed for succes på mediet –  og hvad du ikke bør gøre. 

Lidt om Elisabeth:

Har en følgeskare på 69.000 på @trafikalkærlighed (køreskole) og 66.000 følgere på @delreyfamily, hvor hun deler både op og nedture, sjov, hygge, børn, hunde m.m.

Planlæg din markedsføring

Rikke Dunne, Passion for Projekter

Underviser på campen i Blåvand 2023 (online).

Lær at planlægge din markedsføring, er en praktisk workshop, hvor du skal arbejde hands-on med at finde emner til din markedsføring, tematisere dine emner – og skrive en samlet markedsføringsplan. 

Workshoppen veksler mellem indlæg fra mig, dialog mellem deltagerne og helt praktisk planlægning af din markedsføring.

Online synlighed er helt nødvendig for dig som soloselvstændig, og du kan spare tid og tankevirksomhed, når du lærer de simple trin i markedsføringsplanlægning.

Og jo, jeg lover dig, du har noget at fortælle om – jeg viser dig en måde, du finder emner nok. 

Lidt om Rikke:

Virtuel assistent, tekstforfatter, sparringspartner og fundraiser. Hjælper soloselvstændige med online kommunikation, markedsføring, planlægning og administrative opgaver – herunder GDPR.

Kristine Karlshøj

Den nye bogføringslov

Martin Dyhr Jørgensen, @Christensen Kjærulff

Underviser på campen i Blåvand 2023 (online).

Når det kommer til skat, regnskab og den mest hensigtsmæssige forretningsstruktur for små og mellemstore ejerledede virksomheder, er Martin Dyhr Jørgensen din erfarne guide med mere end 15 års ekspertise.

Ud over sin rolle som revisor og partner i Christensen Kjærulff deler Martin sin omfattende viden som underviser på RGD-akademiet og på interne og eksterne kurser.

Martin vil præsentere et oplæg på Business Camp, hvor han vil kaste lys over den nye Bogføringslov, som er vigtig at kende for virksomhedsejere, da den nye lov får indvirkning på alle virksomheders bogføring.

Kristine Karlshøj

Lidt om Martin:

Martin er partner og statsautoriseret revisor hos Christensen Kjærulff. Martin har dedikeret over 15 år
til at rådgive virksomheder om skat, regnskab og forretningsstruktur. Han har en enestående evne til at
hjælpe ejerledede virksomheder med at optimere deres økonomiske trivsel.

Selvstændig i Spanien

Helle Vinberg, selvstændig hos Vinberg´s Service

Underviser på campen i Alicante juni 2022 & 2023. 

Hvordan kan man være soloselvstændig i Spanien med udelukkende danske virksomheder…??

Det kommer Helle Vinberg og fortæller om, da hun siden juli 2018 netop har haft sit eget bogføringsfirma på Costa Blanca med KUN danske kunder.

Det er en spændende historie med udfordringer og skuffelser, men heldigvis også en masse succes og sejre.

Lidt om Helle:

Helle har været selvstændig som bogholder i omkring 18 år, og har i perioder haft personale ansat.

Hendes kunders brancher spænder bredt lige fra camping og frisør til vognmænd og burgerbar.

Kristine Karlshøj

Lidt om Kristine:

Karlshøj & Co designer forandringsprocesser, og visualisere læringsprocesser i organisationer. Jeg tilbyder også VandreCoaching for ledere og virksomhedsejere.

Kernefortællingen

Kristine Karlshøj. Konsulent, facilitator og vandrecoach hos Karlshøj & Co 

Underviser på campen i Alicante juni 2023.

Du skal bruge din kernefortælling til at italesætte, hvad det er for en værdi, du bringer ud i verden. Hvad er det, du bidrager med hos den kundegruppe, du henvender sig til?

Kernefortællingen fungerer som en rød tråd for branding af din virksomhed, og bidrager til at opbygge virksomhedens omdømme og troværdighed over tid.

Dit output af workshoppen er:

– Et udkast til din virksomheds kernefortælling
– En beskrivelse af dine stærkeste virksomhedsværdier
– En meget skarp virksomhedsvision
– Et framework i ord og billeder for din virksomhed

Storytelling

Helle Tornhøj, Sexolog og Lifecoach

Underviser på campen i Alicante 2023.  

Sådan bliver du fortrolig med din egen livshistorie, og sådan kan du bruge den konstruktivt i din soloselvstændige virksomhed.

Du kommer til at arbejde med dit liv og dine “flash point”, drømme, begivenheder og refleksioner som en del af din markedsføring.

Til modulet må du gerne forberede “Hvad er din historie”. 

Lidt om Helle:

Soloselvstændig lifecoach og sexolog. Hun har grundkurser i storytelling og har arbejdet med ældre borgere på plejehjem og deres livsfortællinger. Nu udbyder hun bl.a. livshistorier som lifecoach. 

Lidt om Rikke:

Virtuel assistent, tekstforfatter, sparringspartner og GDPR uddannet. Hjælper soloselvstændige med online kommunikation, markedsføring, planlægning og administrative opgaver – herunder GDPR.

Hvis du tror, det er nok at have en persondatapolitik, så tro om igen

Rikke Dunne, Passion for Projekter

Underviser på campen i Alicante 2023 (online).  

Har du en persondatapolitik, tænker du måske, at den hellige gral er velforvaret i forhold til GDPR.

Så må jeg desværre skuffe dig.

For ved du godt, at der er helt op til 12 elementer, du skal have styr på, for at du er good to go på GDPR?!

På BusinesCamp fortæller dig om personoplysninger – for du får sikkert sådan nogle i din virksomhed, og dem skal du håndtere på en særlig måde.

Du får listen med elementer, du bør have styr på, når du vil være up to date på GDPR.

Og hvis du synes, det der med GDPR er uoverskueligt – så vil jeg præsentere dig for en måde, hvor det bliver håndterbart.

 

Bæredygtighed 

Rikke Budden, Budden Optimering

Underviser på campen i Alicante 2023.  

Hvorfor er det mit/dit/vores ansvar?

Har du en oplevelse af, at det er lidt af en jungle at finde ud af, hvad man egentlig kan gøre for at blive mere bæredygtig, når man er soloselvstændig eller har få ansatte?

Jeg kommer med bud på det – og vi tager en snak om hvad der reelt skal til for at gøre en forskel.

Med udgangspunkt i social intelligens, urhjernen i forhold til den moderne hjerne og nudging principper, er det mit mål at inspirere til en snak, der kan udvide vores horisont – når det kommer til bæredygtighed og at træffe bevidste valg i hverdagen.

Lidt om Rikke:

Det handler om trivsel og arbejdsglæde når du skal have bedre resultater på bundlinien.

Jeg hjælper virksomheder med at skabe overblik og ejerskab, så du får glade og effektive medarbejdere. Og så brænder jeg for at udbrede viden om, hvordan vi alle kan gøre en forskel, når det kommer til den grønne dagsorden.”

Hvorfor er en medlemsklub så attraktiv

Mette Fruensgaard, Sign-Up Academy.

Underviser på campen november 2022.  

Er du træt af hver måned at starte fra NUL med at skabe salg og omsætning? At dine kunder ikke er loyale, så du konstant skal finde nye kunder? Usikkerheden om, hvordan din omsætning udvikler sig de kommende måneder? At du kun tjener penge, når du arbejder? 

For rigtig mange er løsningen på disse udfordringer at skabe en medlemsklub eller en abonnementsforretning.

Bliv skarp på, om du skal have en medlemsklub i din virksomhed, hvilket mindset kræver det, og hvordan du kommer godt i gang.

Lidt om Mette:

Mette Fruensgaard er co-founder og clubmanager i SignUp Academy. Mette har mangeårig erfaring med strategisk ledelse og kommunikation fra både store organisationer og startups som jurist, leder og bestyrelsesformand. Hun er desuden certificeret i Emotionelle Kundetyper®, er mentor for unge iværksættere og skønlitterær forfatter.

7 krav til din søgemaskineoptimering

– så du kan blive fundet på Google

Kenneth Billekop, SEO-nørd og selvstændig hos kenneth-billekop.dk

Underviser på campen november 2022.  

Lad Google forstå din side og gør dig synlig i søgeresultaterne igennem “klik-lækre”-tekster. Vi går igennem de helt basale ting, der skal være styr på på din hjemmeside, så du kommer frem i søgeresultaterne.

Du får mulighed for at arbejde med det, som du lærer på kurset på din egen hjemmeside, så du kan blive fortrolig med de grundlæggende ting.

Lidt om Kenneth:

Jeg hjælper selvstændige med deres synlighed på deres hjemmesider igennem små simple greb, som de selv kan implementere, og dermed blive mere synlige på Google.

Camilla Heinholt

Et sundt forhold til stress

Camilla Heinholt, selvstændig ved HeinholtConsult

Underviser på campen i november 2022

Du lærer at genkende de underliggende årsager til din egen stress (også selvom du ikke er stresset i dag).
Vi ser på hvordan du skærper din egen bevidsthed om interne og eksterne ressourcer.
Vi arbejder med tilgange, metoder og muligheder til at håndtere stress. I sidste del skal du udarbejde dit eget personlige anti-stress program.

Lidt om Camilla 

Jeg er tidligere leder og min passion omkring stress er opstået, efter jeg selv har været ramt af alvorlig stress. I dag hjælper jeg bl.a. selvstændige med at undgå stress.

Adfærdspsykologien bag overbevisende tekster

Mathilde Just, tekstforfatter og selvstændig hos Just Mathilde

Underviser på campen november 2022.  

Siden jeg var barn, har jeg på egen krop mærket, hvordan det skrevne ord kan påvirke os. Det kan mere end bare at oplyse og videreformidle – det kan få os til at føle noget, undres, give håb og påvirke vores adfærd.

Og findes der noget mere spændende end den menneskelige hjerne? Det menneskelige sind? Ikke i min verden.

Det er også derfor, jeg har kastet mig over tekstforfatning og branding som min levevej, for her kommer forståelsen af, hvorfor vi tænker, føler og handler, som vi gør, virkelig til sin ret.

Her får jeg altså lov til at kombinere to af mine største passioner – mennesker og kommunikation.

Lidt om Mathilde: 

Jeg er en kick-ass tekstforfatter og kommunikationstype, der hjælper virksomheder med at få sagt de rigtige ting på den rigtige måde. Jeg er en kæmpe nørd (#stolt), og jeg er på en mission om at gøre LinkedIn meget sjovere.

Når rejselysten bruser i blodet

Jætte Jørgensen, Cand. pæd i dansk, litteraturhistorie og litteraturpædagogik samt dansk sprog, sprogbrug og sprogpædagogik

Underviser på campen i Alicante.

I dette spændende indlæg fortæller Jætte om at bo og arbejde i Spanien, og hvilke overvejelser du bør gøre dig inden du flytter. Der skal nemlig forberedelse til inden du kan ”rykke teltpælene op, når man er en familie”. 

Oplægget kommer ind på integration, sprog og skolesystemet, det spanske bureaukrati og de svære udfordringer – (som også findes i dk!!!), men som du kan komme lettere igennem med viden fra foredraget her.

Der er gevinster og udvikling ved at bo i udlandet, og her får du førstehåndserfaringer, du selv kan nyde godt af, hvis du beslutter dig for at bo og arbejde i udlandet i en periode.

Lidt om Jætte:

Bosiddende i Spanien siden 2015, forfatter og supporterende husviv.

Mor til Alberte, Dicte og Pil SAMT hunden Bella – og gift med Brian, der har selvstændig it-virksomhed.

 

Bosætning i udlandet

 

Peter Moisgaard, ejendomsmægler i Spanien.

Underviser på campen i Alicante juni 2022.

Move2Spain er en samarbejdspartner for dig, der vil arbejde og bo i Spanien. Bureauet hjælper med alt fra A-Z, og i dette foredrag fortæller ejendomsmægler Peter Moisgaard om de praktiske foranstaltninger ved boligkøb i Spanien – herunder lån, forsikringer, realkredit og advokater.  

Lidt om Peter
Ejendomsmægler og bosat i Spanien. Formidler boliger til udlændinge, der ønsker at bo og arbejde i Spanien i en kortere eller længere periode. 

Visualisering er keyword for forandring

 

Kristine Karlshøj. Konsulent, facilitator og vandrecoach hos Karlshøj & Co 

Underviser på campen i Alicante juni 2022.

Hvis du kan SE det – så kan du FORANDRE det. Det handler om at lære at se den ønskede fremtid. Netop dén evne skal vi træne sammen på BusinessCamp.

Den metode vi skal bruge hedder Visionboard. Jeg vil give en introduktion til, hvordan du laver et Visionboard, og hvordan du får omsat dine visualiseringer til virkelighed. På workshoppen arbejder du praktisk med at skabe dit eget Visionboard. Du får også redskaber til at analysere dit Visionboard, så du efterfølgende kan lave en målrettet plan for dit arbejdsliv.

Lidt om Kristine
Karlshøj & Co designer forandringsprocesser, og visualisere læringsprocesser i organisationer. Jeg tilbyder også VandreCoaching for ledere og virksomhedsejere.

 

Kristine Karlshøj

Indre ro – giver arbejdsro

Annette Lindegaard, selvstændig hos PrivatStressKlinik

Underviser på campen november 2021 og Alicante juni 2022.

Vi kan først koncentrere os om arbejdet, når vi har indre ro, på livsvigtige områder. Livskriser kan både være ubevidste og bevidste.

Livskriser der kan have en længerevarende effekt, kan være yderst stressfremkaldende og påvirke alle områder af personens liv. Jo hurtigere personen får bevidstgjort og bearbejdet tilstanden, jo større chance er der for, at reducere stressbelastningen.

Glæd jer til at prøve mindfulness, meditation, visualisering, heartfulness.

Vi skal kigge på den samlede stressbelastning på et individuelt plan, men absolut også på et kollektivt plan i familien, i virksomheden og i verden generelt.

Lidt om Annette

Jeg ønsker at inspirere dig, din virksomhed og samfundet generelt til, at leve langt mere bevidst, naturligt, ærligt og kærligt. Dette giver mindre stress og skaber derfor langt mere kærlighed i verden.

 

Stil skarpt – og find mening i det du gør

Michelle Guldborg Hagelberg, selvstændig hos Stil-Skarpt

Underviser på campen i Alicante juni 2022

Meningsskabelse er fundamentalt for motivation, og motivation er afgørende for at præstere optimalt.

Jeg vil tage jer med på min rejse, hvor mit mål er at være konstant i udvikling. Hvad kræver det af viden, prioritering, muligheder – og ikke mindst fundament?

Sammen skal vi lade os inspirere af hinanden og stille skarpt på det personlige og virksomhedsmæssige fundament. Vi skal skabe mening i det, I gør for jer selv og jeres kunder, men også blive skarpe på udviklingsmuligheder for at præstere bedst muligt og derved nå jeres mål.

Lidt om Michelle
 
Jeg har en masteruddannelse i ledelse. Kombinationen af teori og praksis, men også erfaringer fra sportens verden har i høj grad præget mit blik på lederskab, kulturskabelse og performance. Jeg er drevet af at inspirere og motivere andre til faglig og personlig udvikling ved at hjælpe dem på vej med de bedste forudsætninger.
Lidt om Dorthe
 
Jeg brænder for markedsføring og for at lave overskuelige og effektive løsninger, som er tilpasset de ressourcer, hver enkelt virksomhed har.

Find din kernefortælling

Dorte Møller, selvstændig marketingkoordinator hos SoloKom.dk og AgroKom.dk

Underviser på campen marts 2022

Kernefortællingen er et tidsbesparende fundament for din kommunikation, hvad enten det er din hjemmeside, en præsentation eller andet materiale.
 
Den sikrer stil og tone og giver ensartethed, så du ikke skal genopfinde den dybe tallerken hver gang, du arbejder med din markedsføring. Den samler essensen af din virksomhed og skaber retningen for din kommunikation.
 
Når vi skal skabe din kernefortælling, arbejder vi konkret og praktisk, og du får adgang til værktøjer, der gør arbejdet nemt og overskueligt.

 

Bibi Liebmann, Strategisk rådgiver og Business coach

Selvstændig hos bibiliebmann.dk

Underviser på campen marts/april 2022 

Både som person og selvstændig oplever du gennem livet mange udfordringer, der kan skabe utryghed, forkert fokus og bekymrende tanker om fremtiden. 

Ved at arbejde med din personlige strategi, skaber du de bedste betingelser for, at du personligt udvikler dig i den retning, som DU ønsker. Derved øger du muligheden for, at du i enhver situation bevarer kontrollen over dit liv og din fremtid.

Du kommer i løbet af workshoppen til at arbejde med din personlige strategi og sætte mål og retning for dit liv. Og vigtigst af alt… skabe HANDLING! 

Du vil få stærke værktøjer og gode råd med dig, som kan støtte dig i strategiprocessen, også når du er hjemme igen.

Lidt om Bibi:

Jeg brænder for mennesker, moderne ledelse og strategi, og jeg lægger stor vægt på det menneskelige aspekt, da mennesker driver virksomheder. Min passion er at sætte både den personlige og den strategiske udvikling på dagsordenen, og at skabe stærke virksomheder båret af hele mennesker.

LinkedIn – vejen til dine næste kunder

Githa Rasmussen, selvstændig hos Githa Rasmussen – Karriereloop Besøg også hendes LinkedIn-profil

Underviser på campen november 2021 og marts 2022.  

LinkedIn er meget mere end et online-CV. Især for dig som selvstændig. At sælge sig selv kan være en svær disciplin. Ikke desto mindre er det nødvendigt, især som selvstændig. Her er LinkedIn et genialt værktøj. Du behøver nemlig ikke at råbe: køb, køb, køb for at få kunder i butikken. Det handler om at opbygge relationer og udbygge dit netværk, så omverdenen ved, hvad du står for og er særligt god til. Lidt efter lidt tiltrækker du herefter de kunder, som passer lige præcis til dig og din forretning. 

Lidt om Githa:

Jeg er karriererådgiver, facilitator og kommunikatør og hjælper ambitiøse mennesker at skabe lige præcis det arbejdsliv, de drømmer om. Uanset om de er medarbejdere i en virksomhed eller selvstændige. Det handler om at skabe det gode arbejdsliv og at trives i en foranderlig verden.

Kunsten at brænde igennem

Sanne Saerens, selvstændig hos Sanne Saerens

Underviser på campen marts 2022.

Vi skal nu lære at formidle vores budskaber fra vores kernefortælling. Et er at skrive vores pitch/kernefortælling, noget andet er at formidle den, og få den til at blive udtrykt med autenticitet og styrke.

Vi arbejder i praksis med at få skabt et output på det, I vælger at formidle om jeres business. Outputtet bliver en lille “pilot”-film, som I kan arbejde videre med, gå online eller live med på SoMe.

Jeg glæder mig helt vildt til sammen med Dorthe Møller at hjælpe jer med at skabe content og træne at formidle det i praksis, – det er nemlig vejen til at brænde igennem. 

 

Lidt om Sanne

Jeg har 12 års erfaring med at coache og undervise mennesker i personlig udvikling samt kommunikation i praksis. Jeg er uddannet skuespiller, psykoterapeut og erhvervscoach og brænder for at hjælpe mennesker med at kommunikere tydeligt, effektivt og med gennemslagskraft.

Salg – lær at elske det!

Geo Bjerregaard, selvstændig hos BuyBackIT

Underviser på campen marts 2022.  

Denne workshop har fokus på salg og markedsføring. Faktisk en sjov disciplin, som du godt kan lære at elske, hvis du øver dig lidt.

På workshoppen deler jeg min glæde over salg og markedsføring, og giver dig masser af inspiration til, hvordan du kommer godt videre  med at markedsføre og sælge dine ydelser og produkter. 

For er vi ikke enige om, at uden salg, ingen virksomhed? 

Der er egentlig ikke så meget, der skal til.

På 2 timer fylder jeg din værktøjskasse op med viden, som vil få dig til at føle dig meget mere tryg ved at gå ud at fortælle om din virksomhed – og sælge dine varer.

Lidt om Geo:

Jeg har været grøn iværksætter i 7 år, og har der ud over arbejdet hele mit liv med salg og markedsføring.

Jeg håber at kunne få dig til at elske salg og markedsføring, så det bliver noget, du glæder dig til at arbejde endnu mere med.

7 krav til din hjemmeside

Lise Halskov, selvstændig hos Online Haj

Underviser på campen oktober 2020 og november 2021.

Er du i tvivl, om din hjemmeside fungerer godt nok for dig?

Skaffer den dig nok kunder?

Er den overbevisende?

Du får her gennemgået de 7 krav, du skal stille til din hjemmeside, så den kan gøre det arbejde for dig, der vi vil skaffe dig masser af glade kunder.

Og du får mulighed for at afprøve, om din hjemmeside lever op til de 7 krav.

Efter workshoppen har du styr på din hjemmeside, og er syvmile skridt foran dine konkurrenter, der ikke har den samme viden i værktøjskassen, som du får her.

Lidt om Lise

Jeg hedder Lise Halskov og er businesscoach og mentor. Jeg hjælper små passionsdrevne virksomheder med at blive dygtige til online markedsføring og driver en succesfuld medlemsklub for Online Haj’er 🦈 

Find din kundetype 

Line Abildgaard, selvstændig hos LineIda.com

Underviser på campen oktober 2020.

Certificeret i Emotionelle Kundetyper® ved Institut for Kundetyper.

Ved hjælp af metoden Emotionelle Kundetyper® lærer du, hvordan du kan tilrettelægge din brandingstrategi på en nem og overskuelig måde.

På workshoppen bliver du fuidet igennem, hvordan du vælger din kundetype, og hvordan du kan bruge din nye viden, når du skal træffe beslutninger om din markedsføring.

Du går derfra med helt konkrete redskaber, der hjælper dig med at lave til- og fravalg i de mange markedsføringsmuligheder, der eksisterer.

Du bliver eksempelvis klogere på, hvilke sociale medier du skal være på, og hvordan dine billeder skal se ud.

Og når du bliver skarp på målgruppen, skaber du bedre markedsføring, der giver mere kundeflow og større synlighed.

Lidt om Line:

Jeg hjælper selvstændige med at forbedre virksomhedens branding, og lærer dig at skabe content, der forbedrer din visuelle identitet og tiltrækker dine drømmekunder. 

Bliv dygtig til at klippe effektive videoer til SoMe

Line Lea Kunø, selvstændig som videograf og fotograf

Underviser på campen marts 2021.

Kunne du tænke dig at opnå teknisk snilde til hurtigt at kunne klippe din egen film på din mobiltelefon, hvor udtrykket fremstår professionelt.

Vil du sikre dig, at du bliver hørt og set på dine Sociale platforme. Introduktion til at arbejde med lyd og lys og læren om vigtigheden herved gennem praksis.

Vil du blive bedre til at slå janteloven til vægs, og blive klædt på til at stille dig op foran et kamera.

På workshoppen vil du, blandt så meget andet, lære om storytelling, teknik, visuelle udtryk og performance.

Du vil blive guidet ind i en simpel teknisk verden, som din egen video-klipper, og lære glæden ved at redigere dine egne små film.

Du vil gå fra workshoppen, med grundlæggende og vigtig viden om, hvad en video til eventuelt SoMe bør indeholde.

Og så skal du også udfordres lidt i dine egne performance skills.

 

Lidt om Line Lea:

Jeg har arbejdet med film af forskellige genrer. Både spillefilm, dokumentar, børnefilm, kortfilm og brandingfilm, som henholdsvis manuskriptforfatter, producer og instruktør. 

Styrk dit personlige brand og tiltræk dine drømmekunder

Mathilde Just, selvstændig hos Just Mathilde

Underviser på campen april 2021.

Som selvstændig er du din virksomhed – og din virksomhed er dig. Hvis du skal sælge dig selv og skille dig ud fra mængden, kræver det et stærkt personligt brand. 

På workshoppen lærer du, hvordan du kan bruge content marketing og social selling til at øge din synlighed og styrke din kommunikati- on.

Du skal finde modet til at skille dig ud med din kommunikation. Det kan være angstprovokerende, men når du kommunikerer klart og tager udgangspunkt i din målgruppe, tiltrækker du dine idéelle kunder. 

Vi kommer til at tage udgangspunkt i lige dér, hvor du er. Og du kan tage hjem med en klar plan for, hvordan du griber din personlige branding an.

Lidt om Mathilde: 

Jeg er en kick-ass tekstforfatter og kommunikationstype, der hjælper virksomheder med at få sagt de rigtige ting på den rigtige måde. Jeg er en kæmpe nørd (#stolt), og jeg er på en mission om at gøre LinkedIn meget sjovere.

Grafisk Facilitering

Pernille Knudsen, selvstændig hos Mollie Facilitering

Underviser på campen marts, april og november 2021.

Pernille kalder sig visuel facilitator og formidler. Hun skaber visuelle fortællinger med enkle streger.

På campen underviser hun i grafisk facilitering – en tegnedisciplin, der skaber overblik og retning samt kan understøtte både kommunikation og forståelse.

Du får de grundlæggende anvisninger, så du bliver i stand til at benytte greb fra grafisk facilitering i dit virke.

Lidt om Pernille: 
Jeg kan meget andet end at tegne, men tegning, så det skaber værdi for og hos andre, er det mit hjerte banker for.